Episode 5 · Troels Mylenberg
I denne episode af “Jagten på en ny medievirkelighed” taler Anne Skare Nielsen med chefredaktør for Jysk Fynske Medier, Troels Mylenberg. Allerede for 5-6 år siden indførte han konstruktive stickers på artikler i Fyens Stifttidende, som bl.a. markerede, hvorvidt udfordringen var blevet løst andre steder. Han har stadig et stort fokus på konstruktiv journalistik og taler nu om en nykonstruktivistisk tilgang, som indebærer at medierne træder ned fra tilskuerpladserne og ind i arenaen. I stedet for bare at beskrive et problem, skal de tage aktiv del i at finde løsningen.
Du kan også lytte til podcasten i iTunes
God fornøjelse.

Troels Mylenberg
Chefredaktør på Jysk Fynske Medier
Troels Mylenberg er chefredaktør på Jysk Fynske Medier og arbejder for at skabe en mere konstruktiv tone i medierne. Han har tidligere været politisk reporter på Weekendavisen og Berlingske Tidende og er forfatter til flere bøger om dansk politik.