Vælg en side

Din kommunikation skal kunne rykke verden!

24.05.2016 | Artikel | 0 Kommentarer

Jasper Emil Strømgren

Fremtidsforsker | Future Navigator

 

Mediebranchen bløder. Men alligevel fortsætter journalister og kommunikationsfolk med at hælde ufattelige mængder af penge og energi ned i det store opmærksomhedstoilet. Du gider ikke engang selv se fjernsyn mere, og du har ikke tid til at læse, de blade du køber. Så tror da pokker, at det er svært at få fat i ungdommen. Deres medieforbrug sker altid med en anden skærm i hånden, de køber ikke magasiner, de lægger ikke mærke til din dyre envejs-kampagne, og de gider slet, slet ikke høre om dit produkts fortræffeligheder, hvis ikke du kan fortælle din historie i deres historie.

Mange tror, at ungdommen ikke interesserer sig for verden – men det gør de! De gør det bare radikalt anderledes end vi nogensinde har set før – for de vil ikke bare vide, hvad det har “med mig at gøre”. De spørger hvorfor? Hvad skal jeg med det? Er det værd at dele med vennerne? Hvor kan jeg gøre en forskel? Og sammen med hvem?

Velkommen til den nye medieverden, hvor det ikke handler om det hurtige salg, det høje oplagstal, SEO, clicks, likes og smarte overskrifter. Men om at have en påvirkning på andre menneskers liv. Om at kunne navigere i og sammensætte sig eget medieforbrug og være en original, sej, konstruktiv og ubegrænset medienavigatør.

Træt af død og store patter

Om ganske kort tid invaderer Huffington Post Skandinavien. Og deres erklærede formål er at revolutionere journalistik og medieforbrug på samme måde som de er i gang med at gøre det hjemme i USA med bl.a. et stort sats på “Good News” og “constructive journalism”.

Vi kan godt forvente, at det vil ramme en sulten målgruppe. Nemlig de unge. Den næste generation som er fulde af håb og tro på en bedre fremtid. Dem der brænder for selv at være en forskel. Dem der vil være med! Dem, der søger efter mening og netop er drevet af en konstruktiv tankegang. De er født i den nye medieverden – og de er trætte af død og store patter, og mætte af sladder, sure brokkehoveder, og alt hvad der spænder ben og kræver unødvendig energi. De gider ikke to selvfede politikere, der skændes i et studie. De gider ikke journalister, der ikke kan formidle en større sammenhæng. De hungrer efter noget nyt og bedre. Noget der kan inspirere, og noget der kan forene og forløse. De vil ikke serviceres – de vil aktiveres. Og så er de pissebange for den filterboble som de sociale mediers søgemaskiner skaber, der gør det så nemt og klamt-behageligt bare at rette ind og købe, mene og sige det samme som dem, der køber, mener og siger det samme som én selv.

Som alle andre generationer før dem kigger de på deres forældres svage sider, og får trang til at gøre oprør – og i vores tid betyder det oprør mod træthed, fortravlethed, mangel på mening, forbrugerisme, hykleri, ansvarsfralæggelse, opmærksomhedsforstyrrelse, overfladiskhed og antagelsen om at hvis vi forstår et problem, så har vi løst det.

“Not!” Skriger ungdommen (ned i deres mobiler).

Prøv selv at tage den konstruktive kasket på. Find plusordene til træthed, fortravlethed, mangel på mening, forbrugerisme, hykleri, ansvarsfralæggelse, opmærksomheds-forstyrrelse, overfladiskhed og analytisk problemorientering – så har du lavet din helt egen liste for, hvad din kommunikation skal kunne nu og i mange, mange år frem.

Den skal nemlig være konstruktiv. Og den skal kunne rykke verden, dvs. bryde reglerne, flytte grundantagelserne, punktere myterne og bygge nye relationer mellem mennesker og fællesskaber.

Fra kritisk til konstruktiv

Den nye konstruktive journalistik er begyndt at vinde frem i det brede mediebillede. Som de “skeptiske teknologioptimister” danskere er, har den konstruktive måde at formidle på mødt kraftig modstand fra den etablerede medieverden, som synes alt andet en kritisk stillingtagen er reklame og pjevset mikrofonholderi. “Det meste i verden er noget lort”, synes de værste skeptikere at mene, “og det er vores opgave at kaste med det”. Heldigvis er der også stærke kræfter der trækker den konstruktive vej. DR Nyheder har været pionerer i mange år, Fynske medier og Verdens Bedste Nyheder har faste daglige konstruktive indslag og TV2 er også med på bølgen.

Den konstruktive vinkel kan nemlig noget andet – den kan tage skridtet videre end “Ja, det var så noget lort, og tak for i aften”, og i stedet sige “er der noget i lorten, der kan bruges? Er der andre der har formået at arbejde sig ud af lortet? Og behøves vi absolut at kaste med den, eller kunne vi lave den om til gødning?”. “Eller skulle vi måske bare snakke om noget helt andet på en anden måde?”

Ungdommen eeelsker den konstruktive journalistik 

I Future Navigator blev vi selv trætte af at tale om medie-fremtiden, og besluttede os for at være med til at skabe den selv. Sammen med 2 energiske gymnasielærere gik vi i gang med at lave undervisningsmaterialet “Ryk verden” Konstruktiv journalistik og medienavigation”.

De første vaklende skridt blev taget for to år siden, hvor 3.G på Ingrid Jespersens Gymnasieskole, som den første klasse i Danmark, gik ud for at træne mediemusklerne. De havde tidligere prøvet at lege klassiske, kritiske journalister, hvor de skulle opsøge konflikter, interviewe eksperter og politikere, der havde modsatrettede holdninger. Men den konstruktive journalistik viser sig at være en noget anderledes opgave.

Et hold fra klassen er ved at få en nedsmeltning. De skal interviewe en mand, som er dobbelt-ben amputeret. De har på god journalistisk vis forberedt sig på deres spørgsmål, men ikke på den præmis, han pludselig sætter op: De må ikke fokusere på de manglende ben! Hvad de til gengæld får strikket sammen, er en enestående historie om, hvordan manden alligevel kæmper sig frem til at blive maratonløber på en håndcykel. Og klassen skabte deres egen åbenbaring med meget lidt tekst:

Pin It on Pinterest

Share This